Om Løwe Consulting

Hvem er Løwe Consulting?
Løwe Consulting er grundlagt af Marianne Løwe, som arbejder på et forretningsorienteret erhvervspsykologisk grundlag. Virksomheden er optaget af praksisnærhed og udvikling af relationer, som optimerer resultater.

Marianne Løwe, Cand. Pæd. Psych. Aut. Se CV
Marianne Løwe har en solid erhvervserfaring fra mange års arbejde med leder- og teamudvikling, implementering af strategier, samt udvikling af virksomhedskultur i private og offentlige virksomheder. Marianne Løwe underviser desuden på en række lederkurser og projektlederkurser og holder bl.a. foredrag i samarbejde med DJØF og på Teknologisk Institut.

Løwe Consulting har tilknyttet et netværk af erfarne konsulenter med et bredt kendskab til en lang række virksomheder i Danmark. Dette giver os et solidt fundament for hurtigt at leve os ind i den enkelte virksomhed. Vi arbejder altid med udgangspunkt i den aktuelle praksis og får effektivt skabt resultater i tæt samarbejde med virksomheden. Vi tør gå tæt på og sætte ord på virksomhedens udfordringer, så vi hurtigt kommer ind til kernen. På den måde kan der sættes målrettet ind, så man kan ændre uhensigtsmæssige strukturer og samarbejdsformer.

Vi arbejder systematisk, målrettet og i en medrivende ånd, der motiverer de mennesker, vi samarbejder med. Det giver et meningsfuldt ejerskab for vores kunder og støtter dem i at følge op på igangsatte tiltag, så de holder i længden.

Vores arbejde bygger på en stærk integration af mennesker og forretning.

Løwe Consulting forretningsmodel