Produkter

Lederudviklingsforløb for grupper på alle styringsniveauer
Ethvert lederudviklingsforløb tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed, dens unikke situation og aktuelle udfordringer. Vi arbejder altid i feltet mellem forretning og virksomhedskultur. Vores metoder er involverende og sikrer fremdrift for såvel forretning, virksomhedskultur og samarbejde.

Strategiprocesser og udvikling af virksomhedskultur 
Vi har enkle virksomme metoder til strategiimplementering og udvikling af virksomhedskultur, når man ønsker at ændre på uhensigtsmæssige samarbejdsformer og vaner i organisationen.

Mobning – håndtering og hjælp til at stoppe mobning og konflikter
Få målrettet hjælp og sparring på hvordan I løser mobning på arbejdspladsen
Tydelig afdækning af forskellen på konflikter og mobning og opbyggende kollegial adfærd der højner trivsel og nedbringer sygefravær.
Værktøjer til at håndtere igangværende problemer og en forebyggende handlingsplan, så I fremadrettet sikrer 0-tolerance overfor mobning.

Erhvervspsykologisk testning og 360 graders ledermålinger
Vi arbejder med følgende testtyper: Neo-PI-R, personlighedsanalyse og logiktest, Belbin og TCI teamtest, MBTI 1+2 typekodeindikator, JTI typeanalyse, Emotionel Intelligenstest, stresstest samt 360 graders ledermålinger, der måler på både mnagement, teamledelse og personlighed.

Ansættelsesforløb: Support i form af samtalehjælp og testning ved ansættelse 
Vi indgår som sparringspartnere i ansættelsesforløb og har et skarpt blik for at observere og vurdere kandidater med henblik på at matche person, kompetencebehov og jobfunktion. I den forbindelse kan vi tilbyde en række stærke personlighedstests, der ofte når ind til kernen langt hurtigere, end samtaler kan. Kontakt os for et tilbud på en enkel og hurtig indsats til få kroner.

Coaching og sparring til grupper og enkeltpersoner
Vi har mange års erfaring med både at lære andre at coache samt at tilbyde målrettet sparring såvel ledelsesmæssigt som kollegialt. Desuden tilbyder vi både enkeltpersoner og grupper at få sparring og coaching – ofte i form af et kortere forløb, som effektivt løser udfordringer af såvel personlig, samarbejdsmæssig og faglig karakter.

Teamudvikling / gruppeprocesser
Vi kan tilbyde teamudviklingsprocesser, der formår at koble teamets udvikling til kravene om resultater, så processen ikke står alene, men er nøje koblet til hverdagen. Vi anvender af og til teamtests og øvelser med henblik på feedback og læring, og vi inddrager relevante praksisværktøjer for f.eks. at lære at tage konflikter, yde kollegasparring og kollegaledelse, være mentor for nye medarbejdere o.l.

Stresshåndtering
For både enkeltpersoner og grupper tilbydes hjælp til stresshåndtering og forebyggelse. Vi tilbyder desuden sparring om, hvordan virksomheden får opbygget en god stresspolitik. Vi udfordrer gerne – med udgangspunkt i vore erfaring om, at stress skal arbejdes væk! Omkring stresshåndtering arbejder Løwe Consulting sammen med Stressbarometeret, der har en velunderbygget stresstest og en daglig temperaturmåling, der kan inddrages efter behov og relevans.

Kurser og workshops tilpasset virksomheden
Kurser og workshops indenfor ledelse, kommunikation, konflikthåndtering, motivation, coaching/ sparring m.v. Alle ydelser skræddersys efter målgruppe og behov.

Lederens værktøjer som personaleleder herunder HR strategi og support
Virksomhedens ledere skal evne at tiltrække, fastholde, udvikle og afvikle medarbejdere. Da Marianne Løwe af flere omgange har arbejdet som HR-chef, tilbydes sparring omkring HR’s rolle og nødvendige indsatser i organisationen, eksempelvis ifm. udarbejdelse af en HR strategi, koncepter og politikker inden for HR. Endelig tilbyder vi en række ledelsesmæssige værktøjer med henblik på at varetage svære ledelsesopgaver samt kunsten at få andre med sig og motivere dem til at yde deres bedste.

HR Partner
Sparring og hjælp til design af HR-setup i organisationer og opbygning af en professionel HR-enhed, der understøtter forretningen. Marianne Løwe kan agere supervisor for diverse HR-indsatser såsom: HR-strategi, personalepolitikker, kompetenceafdækning og udviklingsplaner, HR-koncepter, lønvurderingssystemer og ansættelsessupport, herunder personlighedstest, klima- og APV-målinger, opfølgning og facilitering, ledermålinger og lederudviklingsprogrammer, sparring med topledelsen om organisatorisk sammenhængskraft samt strategieksekvering.

Samarbejdspartnere 

Løwe Consulting samarbejder med DJØF, Teknologisk Institut og Human House.